Forebyg Livsstilssygdomme - se video

Gamle myter

Gamle myter har det med at hænge ved, selv når videnskaben har bevist dem forkerte. Sandheden kan tage tid at trænge igennem, men når den gør, ændrer den alt.

Medicinske myter er svære at komme til livs. Forskere, der har udviklet ny viden om forebyggelse og behandling af hjertesygdomme, har måttet aflive flere gamle fejlopfattelser. Tidligere troede man, at hjertesygdomme var en uundgåelig del af aldringsprocessen, og at kolesterol og blodtryk automatisk steg med alderen. Disse myter er nu tilbagevist gennem omfattende forskning og data.[ref.]

Men andre sejlivede misforståelser om vores største dødsårsag, hjertesygdomme, lever stadig videre. For eksempel tror nogle stadig, at store risikofaktorer som kolesterol kun spiller en mindre rolle, og at mange får hjerteanfald uden risikofaktorer – som om det hele er op til tilfældighederne, og at der ikke er meget, man kan gøre ved det.

Der findes sjældne genetiske tilstande, hvor folk har forhøjet kolesteroltal uanset deres kostvaner, men disse sjældne genetiske tilstande rammer kun omkring 1 ud af 200 personer. Det betyder, at for langt de fleste mennesker er åreforkalkning et resultat af det, de vælger at spise.

Myten om gammelmandssukkersygen

Diabetes type 2 blev tidligere kaldt "gammelmandssukkersyge", fordi det primært var en sygdom, der opstod hos ældre mennesker. Man mente, at kroppens evne til at håndtere sukker forringedes med alderen, og derfor blev sygdommen forbundet med ældre mennesker.

I dag får flere og flere diabetes type 2, ikke kun ældre mennesker, også unge mennesker og børn, især på grund af faktorer som usund kost, overvægt og mangel på motion. Denne viden har gjort, at navnet "gammelmandssukkersyge" er blevet forældet, og nu refererer vi i stedet til det som type 2-diabetes.

Diabetes type 2 / sukkersyge

Diabetes er en alvorlig sygdom, der i 2017 alene forårsagede over 1 million dødsfald, hvilket gjorde den til den niende hyppigste dødsårsag. Dette er en markant stigning fra 1990, hvor type 2-diabetes blev rangeret som den attende hyppigste dødsårsag. Trods store investeringer i behandling, forskning og folkesundhedsprogrammer ser vi ikke en nedgang i antallet af tilfælde. For at tackle denne voksende udfordring er det nødvendigt at finde nye metoder og strategier for effektivt at forhindre type 2-diabetes [ref.].

Få adgang til video

Hvorfor er det så svært at definere præcis, hvad der er sundt?

Det kan være udfordrende at sige præcis, hvad der er sundt, fordi vores forståelse af sundhed konstant udvikler sig. Forskning tager tid, og de data, vi får, kan ofte være forældede, når de endelig er klare. Kostvaner, miljøfaktorer og livsstil ændrer sig hele tiden, og det, der engang blev betragtet som sundt, kan hurtigt vise sig at være det modsatte. Samtidig er menneskekroppen kompleks, og hvad der er gavnligt for én person, kan have en helt anden effekt på en anden. Det gør det vanskeligt at fastslå universelle sundhedsregler.

Selvom sundhed kan være individuelt og komplekst, er der nogle universelle regler, der gælder for de fleste. Men hvordan navigerer man i junglen af råd om kost, motion og livsstil? I vores eksklusive video, afslører vi 4 falske sandheder og giver dig 5 gode råd om, hvad der faktisk er sundt. Oplev, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel, og lær, hvilke sundhedsprincipper du virkelig kan stole på.

Vestlige sygdomme:

Hvorfor livsstil og kost er afgørende for sundheden

Livsstilssygdomme som diabetes type 2, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme som ekstra hjerteslag, slidgigt og fedme er udbredte i den vestlige verden, men disse sygdomme er langt mindre hyppige i andre dele af verden. I områder, hvor kosten primært består af friske, uforarbejdede fødevarer og fysisk aktivitet er en naturlig del af dagligdagen, ses færre tilfælde af disse såkaldte livsstilssygdomme. Det peger på, at livsstil, kostvaner og miljø spiller en afgørende rolle i udviklingen af disse sygdomme, og at de ikke nødvendigvis er en uundgåelig del af aldring eller generel sundhedstilstand.